Navicom
Hjem Om NaviCom Job Kontakt Sitemap
søgeknap
                 
Forside > referencer > NaviCom tager egen medicin

NaviCom "first mover på ”first mover”

på Microsoft Dynamics NAV 2009



Da Microsoft løftede sløret for releaseplanerne omkring Microsoft Dynamics NAV 2009, indgik NaviCom sam­ar­bej­de omkring råd­giv­ning, udviklingssupport og fik via Top­So­lu­tions' tilknyt­ning til Microsoft Technology Adop­tion Pro­gram adgang til Microsoft Dynamics NAV 2009 inden offi­ci­el release. I dag benytter NaviCom den nye Microsoft Dyna­mics rolle­ba­se­rede brugergrænse­flade, som hjælper med­ar­bejderne med at foku­se­re på opgaver, som er vigtige for lige netop de­res funktion i virksomheden. NaviCom for­ven­ter fuld return on investment inden for et år og ser frem til at imple­men­te­re løsningen hos sine kunder.
 
NaviCom A/S udvikler, implementerer og supporterer kom­plette Microsoft Dynamics NAV økono­mi­styringsløsninger. Det betyder, at virksomheden varetager leve­ran­cen fra rådgivning, projektplanlægning og -ledelse, udvik­ling, test, implementering, undervisning til effektiv installa­tion og support.
 
Traditionelt set har NaviCom været hurtigt til at tage de nyeste versioner af Microsoft Dynamics NAV til sig for at øge virksomhedens egen effektivitet, forbedre kompe­ten­cerne og råd­givningen af kunderne. I og med at NaviCom holder sig opdateret med den seneste version af Microsoft Dynamics NAV internt, tilgår virksomhedens konsulenter nye kundeopgaver med en komplet viden om løsningens mulig­heder. De har indgående kendskab til hvordan løs­ning­en brug­es og hvordan anvendelsen kan optimeres.
 
”Vi ser dette forløb som en kompetence-opbygning og vi har fået et stort forspring i forhold til at kunne håndtere en virkelighed baseret på en rollebaseret tilgang. NaviCom vil være den partner med bedste forretningsmæssige indsigt og det kræver, at vi kan og tør gå forrest. Der er ingen tvivl om, at vi nu er klædt rigtig godt på til at bære løsningen videre til vores kunder.” siger Adm. Direktør Jan R. Chri­stof­­fersen.
 
Da Microsoft kom med de indledende tanker omkring Microsoft Dynamics NAV 2009, var NaviCom hurtigt klar over at den rollebaserede brugergrænseflade og opda­tere­de tre-tier arkitektur med foruddefinerede Web ser­vices ville betyde konkurrencemæssige fordele for virk­som­heden og dens kunder.
 
Henrik Hofmann Boyhus, Forretningsudviklingschef i Navi­Com, var især imponeret over den rollebaserede tilgang. “Den rollebaserede brugergrænseflade er koblingen mel­lem din rolle og de nødvendige processer i din virk­som­hed,” forklarer Henrik Hofmann Boyhus. “Dette vil hjælpe man­ge af vores kunder med at komme videre fra den tradi­tionelle ERP, fordi flere vil kunne anvende en rollebaseret tilgang og de kan bruge det at styre forretningsprocesser.”
 

Løsningen og engagementet i TAP Programmet

Implementeringen af Microsoft Dynamics NAV 2009 internt var et helt naturligt skridt for NaviCom, siger Henrik Hof­mann Boyhus, “NaviCom arbejder på et kon­kur­ren­ce­præg­et marked og det er derfor essentielt for os at være blandt de første, som kan tilbyde Microsoft Dynamics NAV 2009.”
 
Gennem TAP udviklingsprogrammet arbejdede NaviCom tæt sammen med Microsoft for at opnå viden omkring Micro­soft Dyna­mics NAV 2009 og sikre en smidig opgra­de­ring. På de tids­punkter i opgraderingsforløbet, hvor Navi­Com og Top­Solu­tions mødte udforinger eller havde forslag til for­bedringer i løsningen blev der taget direkte kontakt til Micro­softs produktudviklingsteams.
 
“Microsoft Dynamics NAV 2009 TAP programmet hjalp os med at gennemføre projektet til tiden fordi vi ikke skulle vente på at løse problemstillinger undervejs. Fejl, som vi fandt den ene dag var rettet den næste, vi drøftede hvad der ville være den bedste løsning for en bestemt funktion med udviklere hos Microsoft” siger Tina Thomsen, Adm. Direktør i TopSolutions.


Udnyttelse af rollecentre

Alle medarbejdere i NaviCom arbejder hver især i en bru­ger­grænseflade i Microsoft Dynamics NAV 2009, som inde­holder opgaver, rapporter og andre funktionaliteter, som er spe­cifikke for deres rolle. NaviComs ledelse kan priori­tere i for­hold til rollecentrenes indhold for at sikre, at der arbej­des på vigtige projekter samt at medarbejderne har adgang til den nødvendige information.
 
NaviCom bruger på nuvær­en­de tidspunkt fem forskellige rollecentre, som spænder lige fra udvikling til topledelse. Ét rollecenter er designet spe­cielt til projektledere, og rummer viden omkring projekt porte­føljer, synliggørelse af forhold omkring projekterne og gør det muligt at omlægge projekter - alt sammen i et skærm­billede.
 
Det særlige ved NaviComs løsning er blandt andet også den integrerede projektstyringsløsning, Project Manage­ment. Løsningen anvendes til at holde styr på alle ak­tivi­tet­erne, res­sour­cer­ne og tidsplanerne i NaviComs pro­jekt­er. Den rollebaserede tilgang betyder, at alle NaviComs med­­ar­bejdere skal anvende Microsoft Dynamics NAV 2009, for­di alle tidsregistrerer direkte i applikationen.
 
Microsoft Dynamics NAV 2009 giver mere detaljeret in­for­ma­­tion omkring ressourceperformance idet alle indi­vi­du­el­le mål nu også er syn­lige for den enkelte medarbejder.
 
Med Project Management kan NaviCom tildele projekt­op­gaver til medarbejdere på tværs af roller, tildele bud­get­ter til opgaver, styre tids­registrering, udarbejde udgiftsrap­por­tering og igang­vær­en­de arbejde. Ved at udnytte rolle­cen­tre­­ne i Microsoft Dynamics NAV 2009, gør Project Ma­nagement løsningen det muligt at alle får den information, de har brug for.



Fordele

”I forlængelse af vores egen tidlige succes med Microsoft Dynamics NAV 2009, er vi allerede nu parat til at tilbyde vores kunder nye, stærkere løsninger. Microsoft Dynamics NAV 2009 betyder en optimering af kvaliteten af vores arbejdsprocesser, sikre bedre support af interne processer og sikre at salgskonsulenter, projektledere og ledere foku­se­rer på de kunder og projekter, som behøver op­mærk­somhed” siger Henrik Hofmann Boyhus. “I forhold til de af vores kunder, som ønsker at implementere Microsoft Dyna­mics NAV 2009 vil det betyde, at vi kan koncentrere os om at skabe løsninger med fokus på forretnings­proces­ser og tilføre værdi til kunden frem for at fokusere på funk­tion­erne i selve ERP systemet.”
 
Som TAP kunde, har NaviCom haft den store fordel at kunne få personlig support direkte fra Microsoft, hvilket har betydet at NaviCom allerede nu har opnået den nød­ven­dige viden, erfaring og indsigt for at kunne tilbyde Microsoft Dynamics NAV 2009 til sine kunder. Samspillet med udviklingsteamet hos Microsoft har endvidere gjort det muligt for NaviCom at komme med input til den ende­lige version.
 
“Microsoft gav os stor opmærksomhed og leverede nye builds gennem vores opgradering for at løse kritiske pro­blemer.” siger Henrik Hofmann Boyhus. “Microsoft lyttede  til os. Vi disku­te­rede for eksempel visse funk­tionaliteter, som vi havde brug for i forhold til at forbedre en ræk­ke af vores tillægsløsninger, og i dag er disse funk­tionaliteter er en del af Microsoft Dynamics NAV 2009. Det har været uvurderligt at kunne komme med denne feed­back.”
 

Øget effektivitet med personlig brugergrænseflade

Ved at udnytte rollecentrene i Microsoft Dynamics NAV 2009, kan NaviComs medarbejdere arbejde med projekter og opgaver uden at skulle lede efter en masse information først. Infor­ma­tioner er lettere tilgængelige og mere rele­vante for medarbejderne på tværs af roller.
 
“Microsoft Dynamics NAV 2009 forbedrer vores arbejds­processer, så vi kan fokusere på de opgaver som kræver opmærksomhed” siger Henrik Hofmann Boyhus. “Tidligere blev der udviklet rapporter i forhold til det arbejde, som skulle udføres, nu er alle informationer tilgængelige fra starten. Den tid vi sparer er en ekstra gevinst.”
 
 

Øget værdi med ERP

”Vi forventer at de kommende integrationsløsninger og tilretninger - både i vores egen og kundernes løsning - vil blive betydelig nemmere med den nye, fleksible tre-tier arkitek­tur og web services i Microsoft Dynamics NAV 2009. Mange virksomheder tilgår deres ERP data via Internettet og Web services vil gøre det muligt at udvikle kundens appli­­kation hurtigere, idet hele forretningslogikken vil lig­ge i Microsoft Dynamics NAV 2009” siger Henrik Hofmann Boyhus og fortsætter “Web services vil gøre det muligt at effektivisere den måde kunderne tilgår deres data, for­bed­re skalerbarheden og gøre os i stand til at tiltrække nye typer af kunder. Fremtidige opgraderinger vil samtidig blive nemmere for alle, fordi Web services gør enhver integration uafhængig af patches.”
 


Udskriv - Udskriv PDF - Send til en ven


Vil du vide mere om...


Projektstyring til Microsoft Dynamics NAV - Navision, er du vel- kommen til at kontakte:

 


Markedschef
Henrik Kassebeer

Mobil: 27 25 49 70

 

 

 

 

Chefkonsulent
Bo F. Schou

Mobil: 27 25 49 35

 

 

 

Kærvej 8  2970 Hørsholm  Tlf 45160600  Fax 45160606